Alt er pakket – nu venter spejderneslejr 2026!

Efter lang tids forberedelse nærmer dagen sig endelig. På lørdag går turen til Spejdernes Lejr 2026, og hos KFUM-Spejderne i Møldrup er vi ved at være klar til afgang!

I år går sommerlejren til Roskilde

I år går sommerlejren til Roskilde, hvor vi skal deltage i Spejdernes Lejr 2026 sammen med omkring 30.000 andre spejdere fra Danmark og resten af verden.

Spejdernes Lejr er Danmarks største spejderlejr og samler spejdere på tværs af spejderkorps, lande og kulturer til en stor oplevelse fyldt med fællesskab, aktiviteter, nye venskaber og masser af spejderliv.

Under lejren bliver det enorme lejrområde delt op i forskellige områder, og vi skal bo i området Skoven sammen med resten af vores distrikt, spejdere fra Viborg Kommune og mange andre spejdere.

Her skal vi bygge vores hjem for den kommende uge og være en lille del af den enorme lejrby, der opstår, når tusindvis af spejdere samles.

Forberedelserne har vært i gang længe

Forberedelserne til lejren har stået på længe, og både spejdere og ledere har vært i fuld gang.

Sammen med ørnene har vi blandt andet lavet pynt til vores lejrplads. Toiletruller er blevet forvandlet til små flag med spejdermotiver, som skal sættes på snore og pynte i lejren.

Vi har også været kreative med maling, Der er blevet malet vinger og lavet aftryk af spejdernes hænder og fødder. Det hele skal bruges til vores indgangsportal, som selvfølgelig kommer til at ligne en mølle – for når man kommer fra Møldrup, skal det også kunne ses på Spejdernes Lejr!

Men en stor lejr kræver mere end pynt og gode idéer. Alt vores udstyr er blevet gennemgået og gjort klar, der er købt nyt køkkenudstyr, og skilte til både underlejren og vejvisning er blevet lavet.

En helt særlig løsning til traileren

Til turen har vi også bygget en særlig løsning til vores trailer.

På en almindelig trailer er der blevet bygget en aftagelig kasse med hylder og låger. Her kan vi både have vores oppakning og udstyr med, og på lejren kan indretningen bruges som en praktisk del af vores køkken.

Efter lejren kan kassen tages af igen, så traileren fortsat kan bruges som en almindelig trailer.

Nu er traileren pakket og klar til afgang!

Se flere billeder nederst

Lejrpladsen er planlagt

Selve lejrpladsen er også blevet planlagt på forhånd. Vi har tegnet pladsen op og derudfra planlagt, hvordan vores lejr skal indrettes.

På den måde har vi allerede en plan for, hvor telte, køkken og de forskellige dele af lejren skal være, når vi ankommer.

Der er også blevet lavet personlige navneklemmer til tørklæderne til alle, der skal med. På den måde kan andre spejdere på lejren både se, hvad vi hedder, og at vi kommer fra Møldrup.

Nu mangler vi bare at komme afsted!

Efter mange timers planlægning, kreativitet, byggeri, pakning og praktiske forberedelser er vi nu næsten ved målet.

Traileren er pakket.

Udstyret er klar.

Lejrpladsen er planlagt.

Nu mangler vi bare at komme afsted!

Vi glæder os til en fantastisk uge fyldt med spejderliv, fællesskab, oplevelser og eventyr på Spejdernes Lejr 2026.

Vil du følge med i vores oplevelser på lejren? Så følg med på vores Facebook-side, hvor vi løbende deler billeder og glimt fra livet på Spejdernes Lejr 2026.

Flere billeder af klargøringen

Mødetider

Vores mødeaftner er hver torsdag aften

Børn fra 0. – 3. klasse fra kl. 17.00 til kl. 18.30

Børn fra 4. klasse og opefter fra kl. 18.45 – 20.15

Alle møderne afholdes i spejderhuset på Ahornvej 42.